Grønland
Kalaallit Nunaat · Rigsfællesskabet · Sprog, tillid og tolkning
Denne profil adskiller sig fra de øvrige landeprofiler, fordi grønlændere er danske statsborgere og en del af Rigsfællesskabet. Profilen handler derfor ikke om migration, men om sprog, geografisk afstand, historiske erfaringer, oprindelige folks rettigheder og mødet mellem grønlandske patienter og det danske/grønlandske sundhedsvæsen. Grønland skal ikke beskrives som én ensartet kultur. Der er store forskelle mellem Nuuk og de mindre byer og bygder, mellem Vestgrønland, Østgrønland og Nordgrønland, og mellem generationer. Sprogligt skelnes mellem vestgrønlandsk (kalaallisut, det officielle sprog), østgrønlandsk (tunumiisut) og nordgrønlandsk (avanersuarmiutut), som ikke uden videre er indbyrdes forståelige. Nogle patienter er født og opvokset i Grønland og taler primært grønlandsk. Andre er født i Danmark, taler kun dansk og har måske aldrig været i Grønland. Nogle har dobbelt tilhørsforhold. Grønlændere er danske statsborgere, ikke migranter. De bør ikke mødes som udlændinge eller som patienter uden tilknytning til Danmark, men som danske statsborgere med egne sproglige, kulturelle og historiske erfaringer. De har de samme rettigheder som alle andre danskere, uanset hvor længe de har været i Danmark. Samtidig er de beskyttet som oprindeligt folk, hvilket forpligter myndighederne til at gøre det muligt at bevare sprog, kultur, værdier og skikke. Denne landeprofil er en refleksionsstøtte – ikke en facitliste. Spørg altid individuelt.
Region: Norden · Sprog: Kalaallisut (vestgrønlandsk), Tunumiisut (østgrønlandsk), Avanersuarmiutut (nordgrønlandsk), Dansk · Religion: Folkekirken (evangelisk-luthersk), Traditionelle åndelige forestillinger
Vælg et emne
Kulturel forståelse og nøgleindsigter
Mødet med grønlandske patienter handler om tillid, tid og tolkning. Mange møder sundhedsvæsenet på et andet sprog end deres eget og med en historisk erfaring, der gør tillid til noget, der skal opbygges – ikke forudsættes.
Læs merePatientsikkerhed og barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Dette kapitel handler om de barrierer, grønlandske patienter kan møde i sundhedsvæsenet, og hvordan sundhedspersonale kan forebygge misforståelser, ulighed og brudte behandlingsforløb. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at grønlændere i Danmark møder den samme type problemer som indvandrere med ikke-vestlig baggrund, og at fordomme udgør en barriere. Grønlændere i Danmark oplever ulige muligheder i adgangen til både uddannelse, sundhed og beskæftigelse.
Læs mereSprog, tolkning og kommunikation
Kalaallisut (vestgrønlandsk) er Grønlands officielle sprog. Østgrønlandsk og nordgrønlandsk afviger så meget, at en vestgrønlandsk tolk ikke altid slår til. Spørg, hvor patienten kommer fra, hvis kommunikationen med tolk ikke fungerer. Grønlandsk er polysyntetisk: et enkelt ord kan rumme det, der på dansk kræver en hel sætning. Det gør ordret oversættelse vanskelig og tolkens fortolkende arbejde større. Mange sundhedsfaglige begreber har ikke en direkte grønlandsk ækvivalent, og tolken må derfor omskrive og forhandle betydning undervejs. Det tager tid – planlæg efter det.
Læs mereBehandling i Danmark, familie og netværk
Patienter, der ikke kan behandles i Grønland, visiteres af Det Grønlandske Sundhedsvæsen til behandling i Danmark, typisk på Rigshospitalet. Rejse og ophold koordineres af sundhedsvæsenet. Indkvartering sker som hovedregel på Det Grønlandske Patienthjem i København, en institution under Dronning Ingrids Hospital, som indkvarterer visiterede patienter og pårørende før og efter indlæggelse eller ambulant undersøgelse i Danmark. Patienthjemmet tilbyder også rådgivning og vejledning under opholdet. Der er kapacitetsgrænser. I travle perioder kan ledsagere blive afvist fra overnatning, og ikke-akutte patienter kan få flyttet deres tid. Det er ikke en detalje for patienten: det kan betyde at stå alene i en fremmed by uden overnatningsmulighed.
Læs mereSundhedsvaner, sygdomsmønster og sygdomsopfattelse
Grønland har både et ældre sygdomsmønster med infektionssygdomme og ulykker og et nyere vestligt mønster med kroniske livsstilsrelaterede sygdomme. Begge dele er relevante samtidig. Sundhedsproblemer må ikke reduceres til individuel livsstil. Geografi, boligforhold, adgang til sundhedstilbud, transport, sprog, historiske forhold og sociale vilkår kan påvirke sygdom, forebyggelse og behandling.
Læs mereMental sundhed og traumesensitiv praksis
Statistik om en befolkning beskriver ikke den enkelte patient. Denne viden skal gøre personalet opmærksomt, ikke mistænksomt.
Læs mereMad og måltider
Kalaalimernit betegner grønlandsk mad – det, mange spiser for at føle sig sunde. Det omfatter typisk sæl, hvalkød og mattak, rensdyr, moskus, havfugle, fisk som hellefisk og torsk, samt bær og planter fra naturen. Maden er knyttet til fangst, årstid, deling og familie, ikke kun til ernæring. Brugerundersøgelsen fra Grønland viser direkte, at indlagte efterspørger kalaalimernit, og at fraværet opleves som mangel på kulturel relevans.
Læs mereReligion, helligdage og åndelig omsorg
Religion kan have betydning for nogle grønlandske patienter, men ikke for alle. Grønland er overvejende præget af evangelisk-luthersk kristendom, og mange grønlændere har tilknytning til Den Grønlandske Kirke. Samtidig kan forholdet til religion variere meget mellem personer, generationer og familier.
Læs mereAktiviteter, festivaler og fællesskab
Aktiviteter handler ikke kun om beskæftigelse. I pleje, psykiatri, rehabilitering og demensomsorg kan meningsfulde aktiviteter styrke identitet, appetit, humør, relationer og motivation. For grønlandske patienter kan aktiviteter med kendte elementer fra Grønland skabe genkendelse og mindske følelsen af isolation. Det betyder ikke, at alle grønlandske patienter ønsker "grønlandske aktiviteter". Nogle ønsker almindelige danske aktiviteter, ro eller privatliv. Spørg derfor altid individuelt.
Læs mereBlufærdighed, personlig pleje og undersøgelser
Grønlandske patienter har som gruppe ikke én fælles religiøs påklædnings- eller berøringsregel. Blufærdighed bør derfor forstås individuelt og kan være knyttet til personlig erfaring, traumer, kontrol, køn, alder og historiske forhold.
Læs merePalliation, død og sorg
Ved palliative forløb er tidlig planlægning afgørende – både for patientens ønsker, familiens rejse og eventuel hjemtransport til Grønland. Uvidenhed hos personalet kan give familien store problemer.
Læs mere
Cases og pjecer for Grønland
Konkrete cases og praktiske pjecer er samlet under cases og information — filtrer på land.