Grønland

Kulturel forståelse og nøgleindsigter

Mødet med grønlandske patienter handler om tillid, tid og tolkning. Mange møder sundhedsvæsenet på et andet sprog end deres eget og med en historisk erfaring, der gør tillid til noget, der skal opbygges – ikke forudsættes.

Når patienten allerede er vant til at tilpasse sig systemet

Det grønlandske sundhedsvæsen er i vidt omfang bygget op som en parallel til det danske. Journalsproget er dansk, selvom det officielle sprog i landet er grønlandsk, og kun en mindre del af personalet taler grønlandsk. Sprogbarrierer i mødet mellem borgere og sundhedsvæsen dækker samtidig over væsentlige kulturelle forskelle, som kan give misforståelser og besværet dialog. Det betyder, at mange grønlandske patienter allerede før de møder dansk personale har erfaring med at være den, der skal tilpasse sig sproget og systemet – ikke omvendt. En brugerundersøgelse fra Center for Folkesundhed i Grønland viser, at det fylder meget hos mange ikke at kunne kommunikere på grønlandsk hos lægen eller på hospitalet. De frygter ikke at blive forstået eller selv at misforstå anvisninger, fx om medicinering, og nogle føler sig nedprioriteret i forhold til dansktalende patienter. Når en patient virker tilbageholdende, kortfattet eller "samarbejdsvillig uden spørgsmål", kan det være en tillært strategi fra et system, hvor det sjældent har hjulpet at insistere.

Familie og pårørende

På grund af meget tætte familiebånd i Grønland er det normalt, at hele familien er inddraget i sygdomsforløbet. Det gælder ikke alle familier, men det er en hyppig forventning. For grønlandske patienter i behandling i Danmark er familien ofte fysisk langt væk. Forskning i grønlandske patienters onkologiske forløb i Danmark viser, at pårørende er en særlig støtte – både ved fysisk tilstedeværelse og telefonisk kontakt – og at systematisk digital pårørendeinddragelse kan strukturere involveringen, når de pårørende ikke kan være til stede.

Kommunikationsstil

Kommunikationen kan for nogle grønlandske patienter være mere afdæmpet og nonverbal end den danske hospitalskultur forventer. Fravær af spørgsmål betyder ikke nødvendigvis forståelse eller enighed, og et "ja" kan være høflighed eller ønske om ikke at være til besvær. Dette uddybes i afsnittet "Sprog, tolkning og kommunikation", hvor der også gives konkrete råd om kropssprog, mimik, tolkning og teach-back.

Ældre og plejecentre

Ældre kan have en respekteret position i familien, og pleje varetages traditionelt ofte af familien. For ældre grønlændere i Danmark kan plejecenter opleves som dobbelt fremmedgørende: både institutionen og sproget. Ved demens eller kognitiv svækkelse kan dansk som andetsprog forsvinde, mens grønlandsk bevares. En beboer, der tidligere talte fint dansk, kan miste det. Det er ikke manglende samarbejde – det er sprogtab.

Kort case

En 68-årig grønlandsk kvinde er indlagt på et dansk sygehus efter overflytning fra Grønland. Hun svarer kort, smiler og nikker. Personalet noterer, at hun forstår dansk. Ved udskrivelsen viser det sig, at hun ikke har forstået, at hun skal fortsætte med to nye tabletter. Hendes datter forklarer bagefter, at moderen ikke ville virke besværlig, og at hun sjældent har oplevet, at det hjalp at spørge.

Hvad kan sundhedspersonale gøre?

1Spørg tidligt: "Hvem er vigtigst for dig at have med i det her?"
2Tilbyd aktivt video- eller telefonopkald med familie i Grønland. Vestgrønland er normalt fire timer bagud for dansk tid.
3Afklar samtykke til, hvem der må få oplysninger. Forklar, at samtykke beskytter patientens privatliv – ikke at familien holdes ude.
4Vær opmærksom på, at én pårørende i Danmark ofte bærer hele forløbet: tolkning, transport, praktisk hjælp og kontakt til resten af familien. Spørg til pårørendes egen belastning.
5Lav en livshistorieprofil for ældre: sprog, opvækstby, arbejde, mad, musik, tro.
6Notér få grønlandske ord i plejeplanen: hilsen, "har du smerter?", "skal du på toilettet?", "nu vasker jeg dig".
7Brug kendte lyde, mad og musik som genkendelse.
8Bestil professionel grønlandsktalende tolk. Det er gratis, også ved indlæggelse.
9Vurder ikke sprogbehov ud fra, om patienten kan føre en dagligdagssamtale.
10Brug teach-back: "Kan du fortælle mig, hvordan du skal tage medicinen derhjemme?"
11Giv en kort skriftlig plan med medicin, tid og næste kontakt.
12Spørg, om patienten ønsker familien inddraget – og indhent samtykke.

Kilder (5)

← Tilbage til Grønland