Religionens rolle
For nogle patienter kan bøn, salmesang, præst, kirkelige højtider eller grønlandsksprogede ritualer give ro og mening under sygdom. For andre fylder religion lidt eller slet ikke. Derfor skal sundhedspersonale ikke antage religiøse behov, men spørge åbent. Spørg fx: "Er tro, bøn eller kirke noget, der betyder noget for dig under sygdom?" · "Ønsker du kontakt til en præst?" · "Vil du helst tale med en grønlandsktalende præst, hvis det er muligt?" · "Er der salmer, bønner eller ritualer, der giver dig ro?"
Helligdage og højtider
Grønland har både kirkelige helligdage og særlige nationale/kulturelle mærkedage. De kristne højtider som jul, påske og pinse kan have betydning for nogle patienter og familier. Det gælder især ved lange indlæggelser, palliation, plejecenterophold eller ophold i Danmark langt fra familien. Grønlands nationaldag, Ullortuneq, fejres den 21. juni. Den falder omkring sommersolhverv og er en vigtig kulturel og national mærkedag i Grønland. Nationaldagen kan markeres med grønlandske flag, nationaldragt, sang, musik, kaffemik, taler, fællesspisning og lokale arrangementer. For patienter i Danmark kan nationaldagen, jul, påske eller andre mærkedage vække både glæde og hjemve. Det kan være særligt relevant for patienter, der er indlagt langt fra familie og hjem.
Praktisk i pleje og behandling
Spørg patienten, om bestemte højtider betyder noget. Tilbyd mulighed for telefon- eller videoopkald med familie i Grønland. Marker dagen enkelt, fx med flag, musik, kaffe, grønlandsk mad eller samtale. Spørg om patienten ønsker kontakt til præst eller Det Grønlandske Hus. Vær opmærksom på tidsforskellen til Grønland ved kontakt til familie.
Åndelig omsorg ved sygdom
Åndelig omsorg handler ikke kun om religion. Det kan også handle om mening, håb, natur, familie, sprog, minder og tilhørsforhold. For nogle grønlandske patienter kan grønlandsk sprog, salmer, naturbilleder, musik eller kontakt til familien være lige så vigtigt som formel religiøs praksis. Spørg fx: "Hvad giver dig ro, når du har det svært?" · "Er der noget fra Grønland, der ville gøre dig mere tryg her?" · "Vil du høre grønlandsk musik eller salmer?" · "Er der nogen, du gerne vil ringe til?"
Klinisk betydning
Religion og højtider skal ikke ses som pynt. Ved langvarig sygdom, indlæggelse langt fra hjemmet, demens, psykisk belastning eller palliation kan kendte ritualer, sprog og højtider styrke tryghed, identitet og samarbejde.
Eksempel
En grønlandsk patient er indlagt i Danmark den 21. juni og virker mere stille end normalt. Personalet spørger, om nationaldagen betyder noget for patienten. Patienten fortæller, at familien plejer at mødes til kaffe og sang. Personalet hjælper med videoopkald til familien, finder grønlandsk musik og tilbyder kaffe. Patienten bliver mere rolig og fortæller senere mere åbent om sin hjemve.
Nøglebudskab
Religion, helligdage og åndelig omsorg skal altid afklares individuelt. For nogle grønlandske patienter kan kirke, salmer, bøn, nationaldag, sprog, familie og grønlandske traditioner være vigtige ressourcer under sygdom. Små hensyn kan styrke tillid, værdighed og trivsel.
