Tolkerettigheder, kort
Lægen vurderer behovet og bestiller tolken. Der opkræves ikke gebyr for tolkning på grønlandsk eller færøsk, uanset hvor længe patienten har boet i Danmark. Børn under 18 år må generelt ikke bruges som tolke. Pårørende er ikke tolke. De kan være til stede som støtte, samtidig med at der er professionel tolk.
Hvornår skal der altid bestilles tolk?
Diagnose. Samtykke til undersøgelse eller indgreb. Operationsinformation. Medicinændringer. Udskrivelsessamtale. Prognose og palliation. Psykiatrisk vurdering. Alle samtaler med kommunal eller social myndighedsinvolvering. Fødsel og svangreomsorg.
Sådan gennemføres samtalen – før
Afsæt dobbelt tid. Afklar med tolken, om der er begreber, der kræver forklaring frem for oversættelse. Sig til patienten, at tolken har tavshedspligt. Spørg, om patienten er tryg ved tolken – Grønland er et lille samfund, og tolken kan være en, patienten kender.
Sådan gennemføres samtalen – under
Tal til patienten, ikke til tolken. Brug "du", ikke "spørg hende, om…". Korte afsnit ad gangen. Én oplysning pr. sekvens. Undgå metaforer, ironi og fagsprog. Tjek forståelse med teach-back, ikke med "er du med?".
Sådan gennemføres samtalen – efter
Giv skriftligt resumé med tid, navn, medicin og næste skridt. Notér i journalen, at der blev brugt tolk, og hvilket sprog.
Gode formuleringer
"Vil du helst have det forklaret på grønlandsk?" · "Det er ikke nok for mig, at du nikker – jeg vil gerne sikre, at jeg har forklaret det tydeligt." · "Kan du fortælle mig med dine egne ord, hvad planen er?" · "Er du tryg ved den tolk, vi har bestilt?" · "Kender du tolken privat, eller er det okay for dig?" · "Du må gerne sige det, hvis du er uenig eller synes, det går for hurtigt." · "Vi har god tid. Sig til, hvis du vil have en pause."
Nonverbal kommunikation og kropssprog
Nonverbal kommunikation kan have stor betydning i mødet med grønlandske patienter. Nogle patienter bruger mimik, pauser, korte svar eller kropssprog mere end lange verbale forklaringer. Derfor kan der opstå misforståelser, hvis sundhedspersonale kun tolker ud fra dansk kommunikationsstil.
Det er ikke korrekt at sige, at "nik betyder nej". Det er mere præcist at sige, at ja, nej, tavshed og mimik ikke altid udtrykkes på samme måde som i dansk hospitalskommunikation.
Eksempler:
• Løftede eller vippende øjenbryn kan betyde "ja".
• Rynket næse eller rynkede/nedadgående øjenbryn kan betyde "nej".
• Løftede skuldre kan betyde "ved ikke".
• Et sagt "ja", et nik eller et smil kan nogle gange være høflighed, accept af situationen eller ønske om ikke at være til besvær — ikke nødvendigvis forståelse eller enighed.
• Tavshed kan betyde eftertanke, usikkerhed, respekt, manglende forståelse eller at patienten ikke ønsker at fylde for meget.
Klinisk betydning
Sundhedspersonale bør ikke afslutte vigtige samtaler med: "Du forstår det godt, ikke?" eller "Så gør vi sådan, ja?" Det kan give et høfligt ja uden reel forståelse.
Brug i stedet teach-back:
• "Jeg vil gerne sikre mig, at jeg har forklaret det tydeligt. Kan du fortælle mig med dine egne ord, hvad planen er?"
• "Hvordan skal du tage medicinen, når du kommer hjem?"
• "Hvad skal du gøre, hvis du får feber, smerter eller bliver utryg?"
• "Hvornår skal du møde igen?"
Praktiske råd
• Tal roligt og konkret.
• Hold pauser i samtalen.
• Undgå mange spørgsmål på én gang.
• Brug professionel tolk ved vigtig information.
• Vær opmærksom på mimik, men gæt ikke.
• Tjek forståelse med patientens egne ord.
• Spørg respektfuldt, hvis noget virker uklart: "Jeg er lidt i tvivl om, om du mener ja eller nej — vil du hjælpe mig med at forstå det rigtigt?"
Nøglebudskab
Ved grønlandske patienter kan ja, nej, tavshed og mimik blive misforstået, hvis personalet kun tolker ud fra dansk kommunikationsstil. Det vigtigste er ikke at aflæse patienten perfekt, men at skabe tid, tryghed og tydelig forståelse.