Grønland

Mad og måltider

Kalaalimernit betegner grønlandsk mad – det, mange spiser for at føle sig sunde. Det omfatter typisk sæl, hvalkød og mattak, rensdyr, moskus, havfugle, fisk som hellefisk og torsk, samt bær og planter fra naturen. Maden er knyttet til fangst, årstid, deling og familie, ikke kun til ernæring. Brugerundersøgelsen fra Grønland viser direkte, at indlagte efterspørger kalaalimernit, og at fraværet opleves som mangel på kulturel relevans.

Hvad kan grønlandske patienter være vant til at spise?

Madvaner varierer meget mellem generationer, byer, bygder og familier. Nogle spiser ofte traditionel grønlandsk mad, mens andre spiser en blanding af grønlandsk, dansk og international mad. Morgenmad: brød, kaffe, te, havregrød, rester fra dagen før eller fisk/kød afhængigt af familievaner. Frokost: kan være dansk inspireret med brød og pålæg, men nogle foretrækker varm mad eller fisk/kød. Aftensmad: fisk, sæl, hval, rensdyr, moskus, fugl, suppe, kogt kød, kartofler, ris eller grøntsager afhængigt af adgang og vaner. Mellemmåltider: kaffe, te, tørret fisk/kød, frugt, brød eller små rester.

Spørg fx

"Hvad plejer du at spise, når du er syg?" · "Er der grønlandsk mad, der giver dig appetit?" · "Foretrækker du fisk, kød, suppe eller noget varmt?" · "Er der noget mad her, du ikke kan spise?"

Klinisk betydning

Appetit og ernæring: Dansk hospitalskost kan være uspiselig for en patient, der er vant til andet, særligt under lange forløb med nedsat appetit i forvejen. Vægttab under indlæggelse er et klinisk problem, ikke en smagssag. Løsninger: Spørg, hvad patienten plejer at spise. Tillad så vidt muligt medbragt mad fra familie eller fra Det Grønlandske Hus. Tilbyd fisk og kød frem for standardretter. Notér præferencer i plejeplanen. Måltidsrytme: Måltider kan traditionelt være mindre skemalagte end de danske hospitalstider. Tilbyd mellemmåltider og mad uden for faste tidspunkter.

Miljøkontaminanter

Traditionelle fødevarer i Arktis belastes af langtransporteret forurening, blandt andet tungmetaller og miljøgifte. Det er en reel folkesundhedsmæssig problemstilling og kan være relevant ved graviditet. Rådgivning om miljøgifte bør især være relevant ved graviditet, amning og små børn og bør gives med respekt for, at traditionel mad også har stor kulturel, social og ernæringsmæssig betydning. Vigtigt: Dette må ikke bruges til at fraråde traditionel kost generelt. Kosten har både ernæringsmæssig og kulturel værdi. Rådgivning gives konkret, nuanceret og helst med henvisning til grønlandske myndigheders anbefalinger – ikke som en generel advarsel mod patientens madkultur.

Hvad kan sundhedspersonale gøre?

1Spørg hvad patienten plejer at spise – og hvad der giver appetit.
2Tillad medbragt mad fra familie eller Det Grønlandske Hus når muligt.
3Tilbyd fisk og kød frem for standardretter; notér præferencer i plejeplanen.
4Tilbyd mellemmåltider og mad uden for faste tidspunkter.
5Giv kostrådgivning ved graviditet konkret og nuanceret – frarå ikke traditionel kost generelt.

Kilder (3)

← Tilbage til Grønland