Grønlands flagGrønland

Mental sundhed og traumesensitiv praksis

Statistik om en befolkning beskriver ikke den enkelte patient. Denne viden skal gøre personalet opmærksomt, ikke mistænksomt.

Baggrundsviden – med forbehold

Befolkningsundersøgelserne i Grønland har siden 1990'erne målt belastninger i barndommen: opvækst med alkoholproblemer, vold i hjemmet og seksuelle overgreb før 18-årsalderen. En rapport fra Center for Folkesundhed i Grønland viser, at cirka hver tredje unge grønlænder mellem 15 og 34 år har oplevet et højt niveau af belastninger eller seksuelle overgreb i barndommen. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem disse belastninger og senere selvmordsadfærd, og Grønland har i årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater. Der ses en udvikling, hvor flere af dem, der dør ved selvmord, er under 18 år. Forekomsten af seksuelle overgreb er faldet over de seneste årtier, men niveauet er fortsat højt.

Beskyttende faktorer

Forskning blandt oprindelige folk i Arktis peger på, at tilknytning til egen kultur og eget sprog virker beskyttende. Den grønlandske befolkningsundersøgelse inddrager derfor eksplicit fællesskab, naturoplevelser, familie, grønlandsk mad og sprog som sundhedsfremmende faktorer. Det er direkte anvendeligt klinisk: at få lov at tale grønlandsk, at få grønlandsk mad, at have kontakt til familien, at komme udenfor – det bør ses som en del af en helhedsorienteret sundhedsindsats – ikke som pynt eller ekstraservice.

Undgå denne fejl

At læse en patients tilbageholdenhed, korte svar eller manglende øjenkontakt som depression, kognitiv svækkelse eller manglende samarbejde. Det kan lige så godt være kommunikationsstil, sprogbarriere eller erfaring med et system, der ikke har lyttet før.

Hvad kan sundhedspersonale gøre?

  • 1Psykisk belastning præsenteres ofte somatisk: søvnbesvær, mavesmerter, hovedpine, træthed. Udred somatisk, og spørg samtidig roligt til søvn, bekymringer og belastninger.
  • 2Spørg ikke detaljeret ind til overgreb, medmindre det er klinisk nødvendigt. Hvis det er nødvendigt: brug professionel tolk, ikke pårørende, og forklar hvorfor du spørger.
  • 3Giv kontrol tilbage: forklar før du rører, spørg om lov, tilbyd pauser, lad patienten bestemme døren og tøjet.
  • 4Undgå at antage sammenhæng mellem grønlandsk baggrund og traume. Spørg som du ville spørge alle andre.
  • 5Ved mistanke om selvmordsrisiko: følg lokale retningslinjer og lav akut vurdering. Involver om nødvendigt psykiatrisk vurdering med tolk.
Kilder (5)
  1. Center for Folkesundhed i Grønland. Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland. 2021 (omtalt i Ugens tal, uge 33/2021).
  2. Statens Institut for Folkesundhed. Selvmord i Grønland under lup (Ugens tal 16/2022).
  3. Trap Grønland / Lex. Sociale og sundhedsmæssige udfordringer i Grønland.
  4. Center for Folkesundhed i Grønland / Oak Foundation. Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb mod børn i Kalaallit Nunaat. 2026.
  5. Center for Folkesundhed i Grønland. Befolkningsundersøgelsen i Grønland.
← Tilbage til Grønland