GrønlandGrønland har både et ældre sygdomsmønster med infektionssygdomme og ulykker og et nyere vestligt mønster med kroniske livsstilsrelaterede sygdomme. Begge dele er relevante samtidig. Sundhedsproblemer må ikke reduceres til individuel livsstil. Geografi, boligforhold, adgang til sundhedstilbud, transport, sprog, historiske forhold og sociale vilkår kan påvirke sygdom, forebyggelse og behandling.
Grønland klassificeres efter WHO's definition som et land med høj tuberkuloseforekomst. Der ses desuden høje forekomster af akut og kronisk mellemørebetændelse, andre luftvejsinfektioner, hepatitis B samt seksuelt overførte infektioner som gonorré og klamydia. Trange boligforhold og rygning i hjemmet er blandt de dokumenterede risikofaktorer for mellemørebetændelse hos børn.
Overvej tuberkulose ved langvarig hoste, vægttab, nattesved og feber hos patienter med tilknytning til Grønland. Undlad at afskrive det som rygerhoste. Spørg til tidligere øreproblemer og hørelse. Kronisk mellemørebetændelse i barndommen kan give varigt høretab, som forveksles med sprogbarriere eller kognitiv svækkelse. Tilbyd STI-testning neutralt og rutinemæssigt, ikke som mistanke.
De grønlandske folkesundhedsprogrammer (Inuuneritta I-III) har haft fokus på kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet, og rygning og overvægt har været centrale indsatsområder. Det aktuelle program 2020-2030 flytter fokus mod det gode børneliv og lokale partnerskaber.
Sundhed forstås i en grønlandsk kontekst ofte bredere end fravær af sygdom: fællesskab, natur, familie, sprog og traditionel mad indgår som selvstændige sundhedsfaktorer. Det er ikke folklore – det er den ramme, den nyeste befolkningsundersøgelse selv arbejder ud fra, med eksplicit fokus på beskyttende faktorer. Betydning: Når en patient siger, at hun ikke har det godt, kan det referere til sammenhængen mellem krop, familie og tilhørsforhold – ikke kun til et organsystem. Spørg åbent: "Hvad betyder det for dig at have det godt?"
Smerteudtryk er ofte afdæmpet. Patienten kan svare "det går" med betydelige smerter. Brug funktionsbaserede spørgsmål frem for tal alene, eller kombinér: "Kan du sove? Kan du klare dig selv på toilettet? Hvad har du holdt op med at gøre?" Vær opmærksom på risikoen for undermedicinering af smerter, hvis en patient har eller mistænkes for at have et alkoholforbrug. Smertebehandling skal fastlægges klinisk, ikke moralsk.
Forklar formål, ikke kun dosering: hvad sker der, hvis medicinen ikke tages? Skriv doseringen ned og gennemgå den med tolk. Afklar, om patienten kan hente medicin efter udskrivelse – både geografisk, økonomisk og digitalt. Ved hjemrejse til Grønland: sikr medicin til hele perioden frem til opfølgning.
