Grønland

Behandling i Danmark, familie og netværk

Patienter, der ikke kan behandles i Grønland, visiteres af Det Grønlandske Sundhedsvæsen til behandling i Danmark, typisk på Rigshospitalet. Rejse og ophold koordineres af sundhedsvæsenet. Indkvartering sker som hovedregel på Det Grønlandske Patienthjem i København, en institution under Dronning Ingrids Hospital, som indkvarterer visiterede patienter og pårørende før og efter indlæggelse eller ambulant undersøgelse i Danmark. Patienthjemmet tilbyder også rådgivning og vejledning under opholdet. Der er kapacitetsgrænser. I travle perioder kan ledsagere blive afvist fra overnatning, og ikke-akutte patienter kan få flyttet deres tid. Det er ikke en detalje for patienten: det kan betyde at stå alene i en fremmed by uden overnatningsmulighed.

Hvad personalet i Danmark bør vide

Patienten er ikke "fra lokalområdet". Der er ingen egen læge om hjørnet, ingen familie i baglandet og ofte ingen kendskab til byen. Rejsen er lang og dyr, og hjemrejse kan ikke bare fremskyndes. Aflysninger og udsættelser har store konsekvenser. Ledsager er ikke en pårørende på besøg, men en del af behandlingsopsætningen. Patienten kan være fysisk i Danmark, men socialt og praktisk stadig knyttet til Grønland. Spørg derfor ikke kun "hvem henter dig?", men også "hvor skal du sove?", "hvordan kommer du tilbage?", og "hvem hjælper dig, hvis planen ændres?" Opfølgning skal koordineres tilbage til Grønland. Aftal konkret, hvem der følger op, hvor og hvornår, og send epikrise til rette enhed i Grønland.

Tjekliste ved forløb for patient rejst fra Grønland

1) Hvor bor patienten under opholdet, og hvor længe er opholdet planlagt? 2) Er der ledsager, og har ledsageren overnatningsmulighed? 3) Har patienten penge til mad og transport under opholdet? 4) Hvordan holdes kontakt til familien i Grønland? Aftal fast tid til opkald. 5) Hvem i Grønland modtager epikrise og varetager opfølgning? 6) Er der behov for tolk til alle planlagte samtaler? Bestil dem samlet på forhånd. 7) Er der medicin nok til hjemrejsen og ventetiden på opfølgning?

Isolation som klinisk faktor

Lange forløb langt hjemmefra påvirker søvn, appetit, humør og behandlingsmotivation. Det er ikke "psykisk overbygning" – det påvirker ernæringsstatus, komplians og rehabilitering direkte. Spørg til det på lige fod med somatiske parametre, og involver om nødvendigt patienthjemmet, Det Grønlandske Hus eller sygehusets socialrådgiver.

Familie, fællesskab og netværk som støtte

Dette handler ikke kun om kulturelle værdier, men om praktisk støtte: transport, medicin, digitale breve, opfølgning, kontakt til Grønland og støtte ved lange behandlingsforløb. Familienetværket er stærkt, og det er en ressource, ikke kun et hensyn. Det ses selv i de mest belastede grupper: socialt udsatte grønlændere i Danmark har stærkere sociale relationer og hyppigere kontakt med andre end øvrige socialt udsatte.

Fortrolighed i et lille samfund

Grønland er et lille samfund. Fortrolighed er en større bekymring end i Danmark, både over for tolke og over for familie. Spørg altid, hvad patienten ønsker delt, og med hvem. Én pårørende kan bære hele forløbet. Spørg til den pårørendes egen situation, søvn og økonomi.

Netværk, tilbud og hvor man henter hjælp

Det Grønlandske Patienthjem, København – indkvartering, rådgivning og praktisk vejledning for visiterede patienter og pårørende fra Grønland. Kontakt dem tidligt, hvis der er problemer med ophold, hjemrejse eller ledsager. De Grønlandske Huse (København, Odense, Aarhus, Aalborg) – rådgivning, socialrådgivning, tolkeformidling, kulturelle aktiviteter og netværk for grønlændere i Danmark. Ofte den hurtigste vej til grønlandsktalende støtte og til hjælp med kommunale sager. Tilbuddene varierer efter geografi. I Region Syddanmark er Det Grønlandske Hus i Odense særligt relevant. For patienter i København er Det Grønlandske Patienthjem og Det Grønlandske Hus i København centrale kontaktpunkter. Sygehusets socialrådgiver – involveres før udskrivelse ved hjemløshed, manglende bopæl, økonomi eller kommunale sager. Center for Folkesundhed i Grønland (Statens Institut for Folkesundhed / Ilisimatusarfik) – kilde til opdateret dokumentation om folkesundhed, mental sundhed og brugeroplevelser. Regionens tolkeenhed – bestilling af grønlandsktalende tolk. Bestil i god tid; der er få uddannede sundhedstolke på grønlandsk. Akutrejseordning for pårørende – ved kritisk sygdom eller dødsfald findes der en ansøgningsordning for pårørendes rejse. Ansøgningen kræver dokumentation, blandt andet dødsattest eller udtalelse fra sygehuset samt økonomiske oplysninger. Det Grønlandske Hus hjælper med udfyldelse. Personalet kan hjælpe konkret ved at udarbejde den nødvendige lægelige udtalelse hurtigt.

Hvad kan sundhedspersonale gøre?

1Spørg, hvem der kan hjælpe efter udskrivelsen – også når patienten ikke har fast bopæl.
2Inddrag familien i planlægning, med samtykke, frem for kun i informationsgivning.
3Overvej fast videokontakt til familien i Grønland som en del af behandlingsplanen ved lange forløb.

Relevante links

Kilder (6)

← Tilbage til Grønland