BROEN-60

Sådan bruges det i praksis — ét spørgsmål ad gangen

• B

  Behov og sikkerhed

  Patient: Hvad har patienten brug for lige nu?

  Personale: Er situationen sikker, og kan jeg handle roligt?

• R

  Relation og ro

  Patient: Hvad kan skabe ro og tillid for patienten?

  Personale: Hvordan påvirker min tilgang og vores magt relationen?

• O

  Ord og sprog

  Patient: Forstår patienten mig og det, der skal ske?

  Personale: Forstår jeg patienten korrekt – er der behov for tolk?

• E

  Egen forklaring og egne antagelser

  Patient: Hvordan forklarer patienten selv situationen?

  Personale: Hvad ved jeg – og hvad antager jeg?

• N

  Næste skridt og netværk

  Patient: Ved patienten, hvad der nu skal ske, og er patienten inddraget?

  Personale: Hvad skal aftales, dokumenteres og følges op?

Modellens oprindelse og faglige logik

BROEN-60 er udviklet med afsæt i Kalyani Umahkaanthans sundhedsfaglige erfaringer fra sundhedsvæsenet samt arbejdet med KnowMe4All. Modellen udspringer af et tilbagevendende behov for et enkelt refleksionsredskab i situationer, hvor sprog, forskellige forventninger, psykisk belastning, tidligere erfaringer eller organisatoriske rammer kan gøre det vanskeligt for patient og personale at forstå hinanden.

Den faglige logik er, at personalet opdager begyndende ændringer, undersøger patientens perspektiv og samtidig reflekterer over, hvordan egen forforståelse, kommunikation og handling påvirker mødet. Personalet skelner observation fra fortolkning og afprøver en relevant handling. Refleksionen gentages, hvis situationen ændrer sig. Modellen er et hjul uden fast rækkefølge og erstatter ikke klinisk risikovurdering eller lokale sikkerhedsprocedurer.

Supplerende faglige perspektiver

BROEN-60 er udviklet fra praksis og er ikke udledt af én teori. Personcentreret praksis er den overordnede ramme. Epistemisk uretfærdighed, kulturel sikkerhed og refleksion-i-handling begrunder personalets dimension. Patientens forklaringsmodel begrunder spørgsmål om patientens egen forståelse. Det er en foreløbig teoretisk kobling, som skal kvalificeres sammen med patienter og klinikere. Anvendelighed og virkning er endnu ikke undersøgt.

Forhold til eksisterende redskaber

Der findes flere redskaber, som BROEN-60 deler elementer med. Cultural Formulation Interview (DSM-5) og huskeregler som LEARN undersøger patientens forklaringsmodel, men er udviklet til udredning og konsultation, ikke til begyndende uro. TOPOI-modellen arbejder med et dobbelt perspektiv i hvert område, men er en generel model for interkulturel kommunikation. Safewards og Brøset Violence Checklist retter sig mod konflikt og risiko, men ikke specifikt mod sprog, kultur og personalets forforståelse.

Det særlige ved BROEN-60 er derfor ikke de enkelte elementer, men kombinationen: et kort redskab til psykiatrisk praksis ved begyndende uro, som forbinder sikkerhed, sprog, patientens forklaring og personalets egne antagelser med et konkret næste skridt. Det dobbelte perspektiv er tilpasset en asymmetrisk relation, hvor personalet har magten og ansvaret for den næste handling.

Sådan kan modellen bruges

• Brug modellen til hurtig faglig orientering før en samtale, ved begyndende uro eller fastlåst kontakt samt i fælles refleksion efter en situation.
• Begynd ved det område, der er mest relevant. BROEN-60 er et hjul, ikke en fast rækkefølge.
• Vælg ét eller to spørgsmål ad gangen. Mange spørgsmål kan opleves som et forhør.
• Knyt refleksionen til den konkrete situation og patientens aktuelle tilstand.
• Lad akutte vurderinger, gældende lovgivning og lokale instrukser have forrang.

Det dobbelte blik i overblik

Hurtig anvendelse ved begyndende uro

Når de første ændringer i kontakt, adfærd eller uro opdages, kan BROEN-60 bruges som en kort faglig pause, og igen hvis situationen ændrer sig. Personalet vælger de relevante områder, undersøger én antagelse og foretager én konkret ændring. Spørgsmålene er mentale pejlemærker og skal ikke alle stilles direkte til patienten.

Fire trin

• Registrér begyndende ændringer i uro eller kontakt og stand kort op, hvis situationen tillader det.
• Skeln observeret adfærd fra din forklaring på den. Vælg derefter de mest relevante BROEN-områder.
• Foretag én konkret ændring, for eksempel roligere tempo, færre personer, enklere sprog, tolk, afklaring af behov eller et tydeligt valg.
• Aftal, hvornår situationen vurderes igen, og om kontakten og sikkerheden forbedres eller andre faglige handlinger er nødvendige.

Den korte anvendelse af BROEN-60 supplerer klinisk risikovurdering, deeskalering og eksisterende tilgange som Safewards, BVC og lokale procedurer, herunder ATI hvor dette anvendes. BROEN-60 er ikke en ekstra scoring eller et parallelt risikoskema. Ved akut fare skal gældende sikkerhedsprocedurer og lovgivning følges.

Videre faglig kvalificering

Før bredere anvendelse skal modelspørgsmålene drøftes med kliniske medarbejdere og relevante patient- og pårørenderepræsentanter. En pilot kan undersøge, om de to dimensioner er forståelige og praktisk anvendelige, om formuleringerne om forforståelse og antagelser opleves fagligt relevante uden at virke anklagende, og om modellen kan indgå i eksisterende arbejdsgange. Eventuel effekt på tvang kræver et særskilt studiedesign. En senere version kan inddrage strukturel kompetence (Metzl & Hansen, 2014) for at belyse, hvordan rutiner, dokumentation og organisering bidrager til ulighed. Lokale instrukser og risikovurdering har altid forrang.