En 14-årig søn er taget med som tolk til en samtale om sin mors underlivssymptomer. Se det korte scenarie igennem, og brug det til refleksion alene eller i teamet.
Hvad er problemet?
• En mindreårig bør aldrig tolke i sundhedssamtaler — særligt ikke om intime, alvorlige eller traumerelaterede emner. Det er en omsorgssvigt-risiko for barnet og en patientsikkerhedsrisiko for moren.
• Moren kan ikke tale frit om sit underliv via sin søn. Vigtige symptomer holdes tilbage, og diagnose forsinkes.
• Sønnen får et voksenansvar han ikke skal bære og kan udvikle skam, angst eller undgåelse omkring egen krop og seksualitet.
• Lægen får aldrig den reelle anamnese og dokumenterer en ufuldstændig vurdering.
Hvad kunne være sagt i stedet?
"Tak fordi din søn er kommet med — det er omsorgsfuldt af jer begge. Men i det her spørgsmål om kroppen er det ikke ok at lade din søn tolke. Jeg ringer efter en professionel tolk nu — det kan være en kvinde, hvis du ønsker det. Din søn må gerne vente lige udenfor imens."
Anerkend familien, navngiv hvorfor det ikke går, tag selv ansvar for at finde tolk, og tilbyd et kvindeligt tolkevalg. Tilbyd evt. video-tolk hvis fremmøde-tolk ikke er muligt akut.
Refleksionsspørgsmål
1. Hvor ofte oplever du, at familiemedlemmer — særligt børn — bliver brugt som tolk på din afdeling? Hvad er årsagerne?
2. Hvordan får du fat i en professionel tolk akut, hvis tolken ikke allerede er booket?
3. Hvordan taler du med patienten og familien om, at en mindreårig ikke kan tolke — uden at det føles som en afvisning af deres omsorg?
4. Hvilke samtaler er så vigtige, at de aldrig må gennemføres uden professionel tolk — også selvom patienten siger "det går fint"?
Vil du vide mere om brug af tolk?
Find vejledning om tolkegebyr, fritagelse, video-tolk og samtalen via tolk i Værktøjskassen.
