Tilbage til casesPsykiatri · Autonomi & familie

Hun må ikke få besked

En ægtefælle beder lægen om ikke at fortælle patienten hendes diagnose. Familien vil “bære byrden”. Hvordan respekterer vi autonomien — uden at miste familien?

Hvad er problemet?

  • • I mange kulturer er alvorlig sygdom en familiebeslutning, ikke en individuel.
  • • Dansk lov og etik er klar: patienten har ret til at kende sin diagnose. Punktum.
  • • Men hvordan beskeden gives kan forhandles — tempo, sprog, hvem der er med.
  • • Afvises familien hårdt, mister patienten både familien som støtte og lægen som allieret.

Hvad kunne være sagt i stedet?

“Jeg forstår, I vil beskytte hende. Det er kærlighed. Men juridisk og etisk kan jeg ikke skjule diagnosen. Det jeg kan, er at give hende beskeden sammen med jer — i hendes tempo, på hendes sprog. Vil I være med, når jeg taler med hende?”

Anerkend kærligheden, hold fast i autonomien, men forhandl HVORDAN beskeden gives. Familien bliver alliance, ikke modstander.

Refleksionsspørgsmål

  • 1. Hvordan håndterer du på din afdeling familier, der beder om informationsfortielse?
  • 2. Hvad er forskellen på AT informere og HVORDAN du informerer? Hvor er der råderum?
  • 3. Hvornår er det rigtigt at have familien med ved diagnoseformidling — og hvornår ikke?
  • 4. Hvordan dokumenterer du samtalen, så den ikke bliver misforstået senere?

Vil du arbejde videre med temaet?

Find vejledninger, sprogkort og dialogværktøjer i Værktøjskassen.