Vietnams flagVietnam

Madkultur & kost

Vietnamesisk mad er typisk varm, balanceret og baseret på ris, grøntsager, fisk, tofu og urter. Te drikkes før kaffe. ‘Varm’ og ‘kold’ mad er central i sygdomsforståelsen.

Varm vs. kold mad

Mange vietnamesere foretrækker varm mad — særligt ved sygdom. Kolde drikke og mad opfattes som mindre helende. Tilbyd lunken te eller varmt vand.

Typiske retter

Cơm (dampede ris), grøntsager (stegte bønnespirer, sauté med hvidløg), grillet fisk, kylling eller tofu i tomatsovs. Phở (suppe). Cháo (risgrød) ved sygdom.

Drikke

Grøn te eller jasmin-te drikkes ofte før, under og efter måltider. Kaffe drikkes også, men ofte sødet og iskold.

Whipple-tilpasning

Cháo (risgrød) med lidt fisk eller kylling er ideel. Undgå klæberis (xôi) — for stivelsesrigt. Tilbyd magert protein, grøntsager og varm te.

Diabeteskost

Begræns søde snacks (kokos, mungbønner, klæberis), sødet te og iskaffe. Bedre alternativer: friske grøntsagsstænger, edamame, peanuts. Calcium fra fisk, tofu eller berigede risdrikke (mange er laktoseintolerante).

Snacks

Sød kokos-snack, riskage, bønnekager. Ved diabetes: friske grøntsagsstænger med lime, edamame eller peanuts.

Buddhistisk faste & vegetariske dage

Mange vietnamesiske buddhister (mahayana-tradition) spiser strikt vegetarisk (ăn chay) på mùng 1 (nymåne) og rằm (fuldmåne) — to dage månedligt — og hele perioden Vu Lan (juli-august) samt visse andre helligdage. Mere fromme spiser vegetarisk fast 4 dage/måned eller helt. Spørg om patientens egne vegetar-dage og koordiner måltidsplan. Vegetarisk mad omfatter ikke æg eller mejeri for de strenge — sikr protein fra tofu, sojaprodukter og bælgfrugter.

Nóng & lạnh — varm/kold i sygdoms- og medicin­forståelse

Vietnamesisk traditionel medicin (Đông y) bygger på âm/dương og nóng (varm) / lạnh (kold) balance. Sygdomme klassificeres som varme (feber, infektion, betændelse) eller kolde (træthed, fordøjelsesbesvær, post-partum). Vestlig medicin (særligt antibiotika, NSAID, steroider) opfattes ofte som ‘varm/stærk’ og kan blive selv-doseret eller stoppet for at undgå ubalance — fx stoppe antibiotika før kuren er færdig fordi patienten føler sig ‘for varm’. Forklar kurens varighed eksplicit; spørg om patienten tager urtemedicin (thuốc nam, thuốc bắc) eller cao gió/giác hơi (skraber/coining) parallelt — vigtigt for at undgå interaktioner og fortolke ‘blå mærker’ korrekt.

Hvad kan sundhedspersonale gøre?

  • 1Tilbyd varm te eller varmt vand frem for kolde drikke.
  • 2Servér cháo (risgrød) ved sygdom.
  • 3Vær opmærksom på laktoseintolerance — brug fisk/tofu/berigede risdrikke til calcium.
  • 4Spørg om vegetariske dage (mùng 1, rằm) og Vu Lan-perioden.
  • 5Spørg om urtemedicin (thuốc nam) og cao gió for at undgå interaktioner og fejldiagnoser.
  • 6Forklar antibiotikakurens fulde varighed — undgå at patient stopper pga. ‘varm’ ubalance.
  • 7Tilpas portioner og krydring efter operation.

Videoer

Kilder (2)
  1. WHO Diabetes Dietary Guidelines
  2. Vietnamese Ministry of Health — Diabetic Nutrition
← Tilbage til Vietnam