VietnamPalliation er relativt nyt i Vietnam — startede officielt omkring 2001 (Krakauer et al., 2007). Buddhistisk forståelse af døden som overgang, konfuciansk pligt og forfædredyrkelse præger livets afslutning. Misforståelser om morfin er udbredte. Mange ældre vietnamesere i Danmark bærer på krigstab og båd-flugt-sorg, der kan reaktiveres ved nye dødsfald.
Døden ses ofte som overgang til næste liv (genfødsel) — sindets tilstand i dødsøjeblikket påvirker den næste eksistens. Nogle ønsker derfor stilhed, bøn, mantra-recitation eller ikke-intervention i livets afslutning. Familier kan opsøge templer, munke eller nonner parallelt med hospitalsbehandling. Munke kan tilkaldes for chanting ved dødslejet.
Familier udfører ritualer for forfædre — lys, røgelse, frugt, blomster og fotografier på et lille alter. Tillad disse i palliativ fase, også på hospitalsstuer hvis muligt. Den afdøde bliver selv en forfader, der skal æres af de levende.
Mange patienter og familier frygter morfin (afhængighed, bevidstløshed, ‘at give op’, dårligt karma). I Vietnam har streng narkotikalovgivning også begrænset adgangen historisk, så mange ældre har aldrig oplevet ordentlig smertelindring. Informér forsigtigt og klart: ‘Det giver kroppen ro til at hele’, ‘Det giver dig styrke til at være sammen med familien’. Brug åbne spørgsmål for at opdage bekymringer.
I konfuciansk og vietnamesisk kultur er hiếu (børnene pligt overfor forældre) en grundværdi — at pleje en gammel forælder er en ære, og at sende dem på plejehjem kan opleves som svigt og familieskam. Støt omsorgspersoner aktivt — anerkend deres byrde og tilbyd aflastning uden at undergrave deres rolle.
Indirekte kommunikation og familiens rolle gør samtaler om livets afslutning udfordrende. I traditionel vietnamesisk kultur informeres patienten ikke altid direkte om en terminal diagnose — familien får beskeden først og beskytter patienten. Spørg åbent: ‘Hvem ønsker du, vi taler med først?’, ‘Hvor meget vil du selv vide?’. Respektér både patientens ret til information og familiens ønske om at beskytte.
Mange ønsker at dø hjemme omgivet af familien. Forbered om muligt udskrivelse til hjemmet ved livets afslutning. Hvis det ikke er muligt, tilbyd familien plads og tid på sygehuset.
Kroppen vaskes traditionelt af familien, klædes i god tøj og lægges med hovedet mod nord eller øst. Røgelse og lys tændes. Familien holder vagt i flere dage. Begravelse eller kremation følger — mange vietnamesere i Danmark vælger kremation, og asken kan tages med tilbage til Vietnam.
Traditionelt holdes streng sørgeperiode i 49 eller 100 dage — daglige bønner, hvidt sørgetøj, ingen fest. Mindedag på 49. dag, 100. dag og årligt. Familien kan ønske fri til ritualer.
Vietnamesisk-katolske patienter ønsker ofte oliesalvelse, nadver, præstebesøg og rosenkrans-bøn. Spørg ind individuelt.
Mange ældre har tabt familiemedlemmer i krigen, under båd-flugten eller i genopdragelseslejre. Nye dødsfald kan reaktivere ubearbejdet sorg — vær opmærksom og henvis til psykolog ved behov.
