UkraineMange ukrainske patienter har oplevet krig, flugt, tab og usikkerhed. Studier viser, at næsten halvdelen af ukrainske flygtninge udviser symptomer på PTSD (47,5 %), mens 30–40 % oplever depression eller angst (Nesterko et al., 2023; Mazur et al., 2024). Selv blandt ældre og kronisk syge giver utryghed, søvnløshed og bekymring for familien i Ukraine svære psykiske belastninger. Symptomer viser sig ofte indirekte som hovedpine, mavesmerter, udmattelse eller søvnproblemer. Stigma omkring psykisk sygdom er stadig udbredt — mange opfatter psykiske problemer som tegn på svaghed.
Op mod 47,5 % af ukrainske flygtninge udviser symptomer på PTSD, og 30–40 % oplever depression eller angst (Nesterko et al., 2023; Mazur et al., 2024; Holownia et al., 2024). Symptomer kan udløses eller forstærkes af indlæggelse — fremmede omgivelser, høje lyde og tab af kontrol kan trigge flashbacks. Selv ældre og kronisk syge bærer ofte tunge belastninger, særligt hvis familien stadig er i Ukraine.
Psykiske symptomer udtrykkes ofte indirekte: fysiske klager (hovedpine, maveproblemer, smerter) uden klar medicinsk forklaring, uro, irritabilitet, træthed, koncentrationsbesvær, undgåelse af hospitalsmiljøer eller høje lyde, og stærke følelsesmæssige reaktioner ved nyheder fra hjemlandet. Eksempel: En 60-årig mand med forhøjet blodtryk klager over søvnløshed og mavepine — først ved tredje konsultation fortæller han, at hans hjem blev bombet, og at han har mareridt næsten hver nat.
I Ukraine er stigma omkring psykisk sygdom udbredt. Mange opfatter psykiske problemer som svaghed, og psykologisk behandling søges sjældent (Pashkevich & Morozova, 2023). Brug en traumesensitiv tilgang og normaliser oplevelsen: ‘Mange, der har været i din situation, oplever søvnproblemer eller mareridt. Det er ikke et tegn på svaghed, men en reaktion på noget svært.’
Familien og kirken er for mange ukrainere de vigtigste støttenetværk. Ældre og religiøst troende patienter kan søge trøst gennem bøn, fællesskab og kirkelige ritualer, mens yngre ofte finder støtte i online-fællesskaber og ukrainske netværk i Danmark. Spørg åbent: ‘Er der noget, du plejer at gøre, som hjælper dig med at finde ro eller trøst?’ Inddrag familien efter patientens samtykke.
Giv patienten valgmuligheder — fx samtale med læge, psykolog eller frivillig rådgiver. Undgå detaljerede spørgsmål om traumatiske hændelser, medmindre patienten selv åbner op. Fokusér på tryghed, støtte og kontrol. Brug tolk, hvis nødvendigt — og undgå at bruge familiemedlemmer, særligt børn.
Vær opmærksom på traumerelaterede symptomer (søvnløshed, angst, flashbacks). Brug evt. korte screeninger som PTSD-5 eller WHO Wellbeing Index. Henvis til kommunal psykologhjælp, Indvandrermedicinsk Klinik eller frivillige organisationer som Røde Kors og DRC Integration.
Ældre ukrainere kan bære på tab, traumer og eksistentiel sorg — mange har mistet hjem, naboer og rutiner og er præget af skyldfølelse over at have overlevet eller forladt familien. Støtte sker bedst gennem nærvær, fælles aktiviteter (håndarbejde, musik, madlavning), kulturelle markeringer og åndelig omsorg. Et simpelt spørgsmål som ‘Vil du gerne have, at vi tænder et lys eller sætter noget musik på, der minder dig om hjemme?’ kan skabe ro og samhørighed.
Følg op ved gentagne somatiske klager — psykisk belastning kan blive kronisk uden støtte.
Oksana, tidligere sygeplejerske fra Kyiv, bliver indlagt for mavesmerter. Hun virker rolig, men bryder ud i gråd, da personalet beder hende om at lægge sin taske i et aflåst skab — hun forklarer senere, at hun mistede alt under flugten. Hvad kan personalet gøre? Anerkend hendes reaktion og tilbyd fleksibilitet, spørg hvad der kan gøre hende tryg, undgå at presse til detaljer, foreslå samtale med psykolog eller præst hvis hun ønsker det.
Mykola bor på plejecenter efter flugten fra Kharkiv. Han afviser ofte bad og fælles aktiviteter og siger, at ‘det her føles ikke som mit hjem’. Personalet opdager, at han plejede at spille kort hver aften med sine naboer. Løsning: De indfører et ugentligt kortspil, hvor andre beboere deltager. Efter få uger begynder Mykola at tage bad uden protester og spiser mere. Budskab: Genkendelige elementer fra tidligere liv giver tryghed og identitet.
