UkraineFamilien er central i pleje- og behandlingsbeslutninger — særligt for ældre og alvorligt syge. Det ukrainske sundhedssystem er præget af egenbetaling, direkte adgang og autoritetstro. I mødet med det danske system kan ventetider, henvisninger og samtykkekrav opleves som forvirrende eller koldt, hvis det ikke forklares tydeligt. Tøj og traditioner som vyshyvanka bærer stærk identitet og national stolthed — og kan bruges aktivt i pleje og psykiatri.
Studier viser, at familiemedlemmer ofte er aktivt involveret i pleje- og behandlingsbeslutninger, særligt når det gælder ældre eller personer med alvorlig sygdom (Yurchenko & Shvab, 2021; WHO, 2023). Mange patienter ønsker at pårørende deltager i samtaler med sundhedspersonale, men graden af involvering varierer betydeligt. I Danmark sker det efter individuel afklaring og med patientens samtykke (Sundhedsstyrelsen, 2021).
Ældre ukrainere kan i nogle familier fungere som vigtige beslutningstagere eller rådgivere, især i spørgsmål vedrørende helbred og familievelfærd (WHO, 2023). HelpAge International (2024) fremhæver, at ældre i Ukraine ofte ser deres rolle som at bevare familiens sammenhængskraft. Sundhedspersonale, der aktivt lytter til og inddrager ældre patienters perspektiv, kan styrke tilliden og samarbejdet i behandlingsforløb.
Mange ukrainere tillægger høflighed, respektfuld tiltale og personlig kontakt vægt i mødet med sundhedspersonale (Yurchenko & Shvab, 2021). For patienter, der befinder sig i et fremmed sundhedssystem, kan en åben og respektfuld kommunikationsform bidrage til at reducere usikkerhed og styrke tryghed. Et fast blik, et venligt tonefald og at blive tiltalt ved navn opleves som tegn på respekt.
Mange ukrainere identificerer sig med en kristen trosretning, især den østortodokse kirke, mens andre tilhører græsk-katolske eller protestantiske menigheder (Pew Research Center, 2017; Klymenko et al., 2020). For nogle patienter har religiøse højtider, fasteperioder og ritualer betydning under et behandlingsforløb — fx i forhold til kost eller bedetider. Spørg individuelt frem for at antage.
I Ukraine spiller egenbetaling og private klinikker en væsentlig rolle. Mange patienter er vant til at kunne betale sig til hurtigere behandling, springe ventetider over og købe specialundersøgelser direkte uden henvisning (WHO, 2023; Swecare, 2024). Egenbetaling stod for ~46,2 % af alle sundhedsudgifter i Ukraine i 2022 (WHO Health Financing Review, 2022). I Danmark er behandling gratis, men adgangen styres af henvisning og ventetid — det kan opleves som langsomt eller bureaukratisk. Eksempel: En ukrainsk kvinde bliver overrasket over, at hun ikke kan få ultralyd samme dag, som hun gjorde i hjemlandet — for hende føles ventetiden som mangel på omsorg.
Uformelle betalinger og gaver til sundhedspersonale er almindelige i Ukraine og opfattes ofte som nødvendige for hurtigere adgang eller bedre service (Terentii, 2024; Atlantic Council, 2023). I Danmark er behandling og indlæggelse gratis for patienten, men adgangen styres af henvisning og ventetid. Mange ukrainske patienter misforstår systemet og tror, de får ‘mindre’ behandling, fordi de ikke betaler direkte — forklar at fordelingen sker efter behov, ikke betaling.
I Ukraine kan mange lægemidler — også antibiotika, smertestillende og sovemidler — købes uden recept på apoteker (Swecare, 2024). I Danmark kræves recept og lægeligt tilsyn. Patienter kan derfor selv justere doser eller stoppe behandling uden at informere lægen. Spørg fx: ‘Hvordan plejede du at få din medicin derhjemme?’ — det kan afsløre selvmedicinering, urtemidler eller parallelle behandlinger.
Det ukrainske sundhedssystem er historisk præget af autoritetstro: lægen ses som ekspert, og patienter stiller sjældent spørgsmål (Klymenko et al., 2020). I Danmark forventes patienten at deltage aktivt, stille spørgsmål og medvirke i beslutninger — det kan opleves uvant eller utrygt. Forklar: ‘Her i Danmark er det vigtigt, at du spørger, hvis noget er uklart — så kan vi hjælpe dig bedst muligt.’
Traditionelt ukrainsk tøj, særligt den broderede skjorte vyshyvanka, symboliserer identitet, værdighed og national stolthed (Klymenko et al., 2020). At kunne bære eget tøj i stedet for institutionstøj giver mange ældre en følelse af kontrol og respekt. I langtidspleje og psykiatri kan velkendt tøj fungere som et anker til livshistorie og identitet — særligt for personer med demens eller psykisk sygdom (HelpAge International, 2024; WHO, 2023).
I et plejecenter med flere ukrainske beboere blev nationale højtider markeret ved, at beboere og personale bar vyshyvanka. Personalet oplevede, at det skabte samtaler om minder, familieliv og traditioner, hvilket styrkede relationen mellem beboere og personale (WHO, 2023).
