IranIransk madkultur er rig: ris, brød, friske urter, krydderier og te er centrale. Halal-mad er vigtig for mange, og faste under Ramadan kan påvirke medicinindtag og blodsukker.
Ris (berenj) og brød (Sangak, Lavash, Barbari) er grundsten. Lam, oksekød og kylling er almindelige proteinkilder. Krydderier som safran, gurkemeje og spidskommen samt friske urter (persille, mynte, dild) giver karakter. Sort te (chai) drikkes dagligt.
Mad deles ofte fra fælles fade. Det er høfligt at afslå mad et par gange før man accepterer. Generøsitet og store portioner er udtryk for omsorg.
Mange iranere spiser halal og undgår svinekød og alkohol. Under Ramadan spises der efter solnedgang — koordiner medicintidspunkter og overvåg ernæring/blodsukker.
Vær opmærksom på vitamin D-, jern- og calciummangel, især hos kvinder og ældre. Højt indtag af ris og brød kan øge risiko for diabetes og forhøjet blodtryk.
Efter Whipple-operation: små, hyppige måltider (6-8/dag), proteinrigt, blødt og let fordøjeligt. Brug genkendelige ingredienser: blød Chelow-ris, kylling, mast (yoghurt), Ash-e Jo (bygsuppe), milde urter, dadler og valnødder. Undgå stærkt krydret eller meget fiberrig mad i starten. 1-1,5 liter væske dagligt i små slurke. Vær opmærksom på dumping syndrom — undgå sukkerholdige drikke.
Ramadan varer 29-30 dage og indebærer afholdelse fra mad, drikke, oral medicin og rygning fra fajr (daggry) til maghrib (solnedgang). I Danmark betyder det 16-19 timers faste om sommeren. Iftar (faste-bryd ved solnedgang) starter ofte med dadler og vand, dernæst suppe (āsh) og hovedmåltid. Suhoor (måltid før daggry) er ofte let — ost, brød, te. Omlæg medicin: skift fra 3 x daglig til langtidsvirkende 1-2 x daglig dosering før Ramadan; flyt morgendoser til suhoor og aftendoser til iftar. Injektioner, inhalationer, øjendråber, suppositorier og IV-væske bryder ifølge de fleste shia-lærde IKKE fasten — afklar med patienten. Patienten har ret til at faste, men skal informeres om medicinske risici; gravide, syge, rejsende og menstruerende er undtaget og kan kompensere senere (qadā) eller give fidya.
Følg IDF-DAR risikostratificering (very high / high / moderate / low risk). Type 1, nylig DKA, gentagen hypoglykæmi, GFR <30, gravid eller komplikationer = meget høj risiko — frarådes faste. Hvis patienten alligevel faster: SMBG 6-7 gange dagligt; bryd fasten ved BS <3,9 eller >16,7. Insulindosering: skift NPH/blandingsinsulin til basal-bolus; reducér basal-insulin 15-30 % og flyt aftendosis til iftar. Sulfonylurea (glibenclamid) frarådes — skift til DPP4-hæmmer eller SGLT2 før Ramadan. Metformin: 1/3 ved suhoor, 2/3 ved iftar. Undgå dehydrering — drik væske mellem iftar og suhoor.
Mange iranere accepterer medicin med urene ingredienser hvis ingen alternativ findes (princippet darūra — nødvendighed). Men afklar altid: gelatine-kapsler (svine- eller okse), magnesiumstearat (kan være animalsk), alkohol-baserede mikstur (hostesaft, mundskyl), heparin (svine-tarm), porcine insulinanaloger (sjældne i DK). Tilbyd vegetabilske kapsler eller tabletform. Vacciner med gelatine (MMR, varicella) er typisk acceptable under darūra. Dokumenter patientens valg — lad ikke familien beslutte for patienten.
Persisk traditionel medicin (tebb-e sonnati, beslægtet med yunani) klassificerer fødevarer som varme (garm — fx valnød, dadler, lam, honning, ingefær) eller kolde (sard — fx yoghurt, agurk, vandmelon, fisk). Ved sygdom anbefaler familien ofte at undgå modsat type — fx ingen yoghurt ved ‘kold’ feber/forkølelse, eller mere garm-mad efter fødsel. Påvirker compliance: en patient kan afvise ordineret kost (fx kold yoghurt efter operation) eller undgå frugt ved infektion. Spørg åbent: ‘Er der noget i kostplanen, der ikke passer til hvad du plejer at spise når du er syg?’ Forhandl pragmatiske kompromisser — fx varme dadler+valnødder som mellemmåltid hvis patienten afviser kold yoghurt.
