Sprog
Dansk er hovedsproget. Mange danskere taler engelsk på højt niveau. Skriftlige patientvejledninger findes ofte både på dansk og engelsk.
DanmarkDirekte, ligefrem kommunikation er normen. Patienten tiltales typisk med fornavn, og tavshedspligten er ufravigelig — også over for nære pårørende.
Dansk er hovedsproget. Mange danskere taler engelsk på højt niveau. Skriftlige patientvejledninger findes ofte både på dansk og engelsk.
Det er almindeligt at bruge fornavn, også i professionelle sammenhænge. Information leveres typisk klart og præcist; nogle patienter ønsker dog mere uddybning og omsorg.
Danske patienter værdsætter privatliv og personlig autonomi. Tag patientens egne ønsker som udgangspunkt frem for familiens forventninger.
Sundhedspersonale må ikke videregive oplysninger om en patients helbred eller behandling uden patientens samtykke — heller ikke til nære familiemedlemmer som ægtefælle, mor eller søn. Skriftlig eller mundtlig tilladelse kræves.
Sundhed.dk, Min Læge-app og MitID bruges ofte til tidsbestilling, journalindsigt og kommunikation med sundhedsvæsenet.
Hvis patienten ikke taler dansk, har personalet pligt til at sikre kvalificeret tolkning — bestil via regionens tolkeordning. Brug ikke pårørende, og særligt ikke børn under 18 (i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning og børns rettigheder). Tolkning kan være fysisk fremmøde, video eller telefon — vælg ud fra emne: video/fremmøde ved samtykke, demens, palliation; telefon kan være hurtigere ved akutte korte beskeder.
Voksne der har boet i Danmark mere end 3 år skal som hovedregel selv betale for tolk (gebyrordningen, Sundhedsloven §50). Undtagelser: børn, akutte tilstande, alvorlig psykisk sygdom, og patienter der pga. sygdom (fx demens, hjerneskade) har mistet sproget. Kend reglerne — manglende tolk pga. økonomi er en kendt patientsikkerhedsrisiko.