Om det danske sundhedsvæsen

Sundhedsvæsenet i Danmark er opdelt i tre niveauer:

1) Staten → laver lovgivning og rammer.

2) Regioner → driver hospitaler og sygehuse.

3) Kommuner → står for hjemmepleje, rehabilitering, ældrepleje og sundhedstilbud i nærmiljøet.

📌 Du vil derfor møde både regionsansatte (hospital) og kommunalt ansatte (hjemmepleje, hjælpemidler m.m.).

Nej, ikke på hospitalet. Behandling i det offentlige sundhedsvæsen er som udgangspunkt gratis.

Du betaler ikke for: indlæggelse, operation, pleje, undersøgelser og fødsler.

Du kan dog selv skulle betale for: medicin fra apotek, tandlæge, fysioterapi (delvist) og transport (medmindre du opfylder krav til sygetransport).

Din egen læge — også kaldet praktiserende læge — er den, du kontakter først, hvis du bliver syg.

Lægen kender dig og din journal, henviser dig til specialister eller hospital og hjælper dig med recept, sygemelding og rådgivning.

📌 Du vælger selv din læge. Du kan altid skifte.

Du kan blive henvist, hvis: din praktiserende læge sender dig videre, du kommer på skadestue, du ringer 112 i en akut situation, eller du bliver indlagt akut efter undersøgelse.

Du får et indkaldelsesbrev, hvor der står hvor og hvornår du skal møde.

Lægevagt: kontakt din regions lægevagt uden for åbningstid.

Du har ret til:

• At få hjælp med tolk

• At få det forklaret igen

• At bede om skriftlig forklaring i let sprog

• At tage din familie med, hvis du giver samtykke

📌 Spørg altid personalet, hvis du er i tvivl om noget, du har modtaget.

Indkaldelse — tid og sted for undersøgelse eller behandling. Mød op eller meld afbud.

Epikrise — kort beskrivelse af dit forløb efter udskrivelse. Sendes også til din egen læge.

Svar på prøver — resultater af blodprøver, scanninger m.m. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Ventelistebrev — du står på venteliste til en undersøgelse eller behandling.

Du kan miste din tid, blive afmeldt fra en venteliste eller blive opkrævet et udeblivelsesgebyr.

📌 Hvis du er i tvivl, så svar hurtigt — selv om du ikke forstår alt. Ring og bed om hjælp.

Du kan få en tolk, hvis:

• du ikke forstår dansk godt nok til at tale med lægen eller sygeplejersken

• du skal til undersøgelse, behandling eller samtale

• det vurderes, at det er nødvendigt for din sundhed

Du kan sige: ”Jeg har brug for tolk for at forstå min behandling.”

Tolken er gratis, hvis:

• du har boet i Danmark i mindre end 3 år

• din læge vurderer, at du har brug for det

• du er undtaget fra tolkegebyr på grund af helbred, traumer eller anden særlig grund

📌 Du kan også søge om fritagelse for tolkegebyr — spørg din egen læge om hjælp til det.

🔗 Læs mere om dispensation og lægefaglig vurdering hos Region Syddanmark.

Tolken hjælper med at oversætte præcist, neutralt og professionelt — uden at blande sig eller give sin mening.

Tolken:

• oversætter alt, hvad du og personalet siger

• tilføjer ikke noget og undlader ikke noget

• er neutral og tager ikke parti

Ja. Tolke i sundhedsvæsenet har:

• tavshedspligt — præcis som læger og sygeplejersker

• ikke lov til at dele noget, de hører, med andre

• pligt til at være professionelle og neutrale

Hvis du er nervøs for at bruge en tolk, så tal med personalet. Du skal føle dig tryg.

Sundhedsvæsenet anbefaler at bruge professionel tolk, fordi:

• familie oversætter ikke altid præcist

• det kan være svært at tale om sygdom eller følelser med familie

• der kan opstå misforståelser, som påvirker din behandling

Men du må gerne have din familie med som støtte — og du kan give samtykke, hvis du vil have, at de også må høre din information.

Du kan sige:

• ”Jeg ønsker kvindelig/mandlig tolk, hvis muligt.”

• ”Jeg forstår bedst [dialekt/sprog].”

Personalet vil prøve at opfylde dit ønske — men det kan ikke altid garanteres.

Tolkningen kan ske:

• ansigt til ansigt

• via telefon

• via video

Du vil altid få besked i god tid om, hvordan det foregår.

• Kom i god tid

• Skriv spørgsmål ned hjemmefra

• Tal langsomt og tydeligt

• Brug korte sætninger

Personalet kan give dig mere information. Du kan også få link til hele tolkebogen, hvis du ønsker at læse mere detaljeret.

Allerede ved indlæggelsen kan du fortælle personalet:

• om du har særlige kostønsker (fx halal, vegetar, religiøse hensyn)

• om der er mad, du ikke tåler eller ikke spiser

• hvad du foretrækker til morgenmad, frokost og aftensmad

Personalet vil hjælpe dig med at registrere dine præferencer, og de kan også hjælpe dig med at bestille mad dagligt.

Morgenmad (kl. 07.30 – 08.30): Du får serveret brød, ost, yoghurt, havregryn, mysli, marmelade m.m. Maden kan nogle steder hentes ved et lille køkken, men køkkenområdet er kun for personalet af hensyn til hygiejne.

Frokost (kl. 11.30 – 12.30): Du får smørrebrød, salat eller små retter. Du kan selv vælge og tilpasse ud fra tilbuddet.

Aftensmad (kl. 17.30 – 18.30): Du får varm mad fra dagens menu. Du bestiller sammen med personalet — og maden bliver bragt til dig.

📌 Har du særlige ønsker eller behov? Tal med personalet — de vil gerne hjælpe.

Du har altid adgang til:

• Vand, saftevand, kaffe og te

• Kage og mellemmåltider (hvis det tilbydes)

• Proteinberigede drikke (hvis bevilliget af læge eller diætist)

Hvis du faster (fx under Ramadan) eller følger en særlig tradition, kan personalet:

• justere tidspunkterne for dine måltider

• hjælpe dig med valg af mad

• være opmærksom på, hvad du gerne vil undgå

Personalet må dog ikke opvarme eller bevare mad, der er bragt hjemmefra, af hensyn til hygiejnen.

📌 Tal altid med lægen først — nogle medicintyper må ikke springes over, og faste kan være farligt ved fx diabetes, nyresygdom eller graviditet.

Sig det til personalet. Du kan få hjælp af en diætist eller ernæringsassistent, ekstra protein og energi, små måltider flere gange om dagen, eller særlig drikkemad (ernæringsdrik).

📌 At spise og drikke er vigtigt for at blive rask. Det er aldrig pinligt at bede om hjælp.

Du må gerne få besøg af:

• ægtefælle, partner, børn eller andre nære pårørende

• venner eller netværk, som du ønsker kontakt med

Det er dig som patient, der bestemmer, hvem der må komme — medmindre du er for syg til at tage stilling.

📌 Du kan også give tilladelse til, at din familie må tale med personalet på dine vegne.

Besøg er som regel tilladt i dagtimerne, fx kl. 14–19, men det kan variere fra afdeling til afdeling. På nogle afdelinger kan du få besøg uden for de faste tider, hvis det er vigtigt for dig.

Af hensyn til ro og plads på stuerne anbefales det, at der højst er 1–2 gæster ad gangen, og at man respekterer andre patienter.

📌 Hvis du har mange familiemedlemmer, kan det være en god idé at aftale, hvem der besøger dig hvornår.

Hviletid og ro er vigtigt for både dig og de andre patienter på stuen. Derfor er det en god idé at informere din familie om at tale dæmpet og respektere hviletider, især hvis der er andre patienter i samme rum.

📌 Vi anbefaler at undgå besøg i hviletiden, da kroppen har brug for ro og restitution.

Hvis du ønsker at tale længere eller være flere sammen, er du meget velkommen til at bruge vores fællesrum eller opholdsrum til besøg.

📌 Spørg personalet — de vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde et passende sted og tidspunkt.

Hvis du fx ønsker:

• besøg af samme køn (fx kun kvindelige familiemedlemmer)

• flere besøgende på samme tid

• at familien deltager i samtaler med personalet

… så sig det gerne til personalet. De vil forsøge at finde en løsning, der passer til dine behov og afdelingens muligheder.

Du har ret til at sige nej til besøg. Personalet vil respektere dit ønske, også selvom familien gerne vil komme. Dit privatliv er vigtigt.

Din familie kan være en vigtig støtte under behandling og udskrivelse. Hvis du ønsker det, kan de:

• deltage i samtaler med personalet

• hjælpe med at forstå information

• støtte dig i hverdagen efter indlæggelsen

📌 Husk at give samtykke, hvis du ønsker, at personalet må dele oplysninger med dine pårørende.

Hvis en af dine pårørende ønsker at blive hos dig i længere tid — fx ved alvorlig sygdom eller hvis du har brug for særlig støtte — kan det i nogle tilfælde være muligt at overnatte tæt på dig.

Muligheder for overnatning:

• Nogle hospitaler har patienthoteller eller gæsteværelser, hvor pårørende kan overnatte mod betaling.

• På visse afdelinger kan det være muligt, at en pårørende overnatter i samme rum — især hvis det er vigtigt for din tryghed og situationen tillader det.

Hvad skal du gøre? 📌 Spørg personalet, om der er mulighed for overnatning, og hvilke regler der gælder på afdelingen.

Praktiske forhold:

• Der er som regel ikke mulighed for bad og mad på afdelingen for pårørende.

• Pårørende skal respektere afdelingsregler og tage hensyn til dig og andre patienter.

Ja, børn må gerne besøge. På nogle afdelinger (fx intensiv eller isolation) gælder særlige regler af hensyn til smitte. Spørg personalet først.

Korte besøg er ofte bedst for både barnet og patienten. Forbered barnet på, hvad det kommer til at se og høre.

Ved fødsel: Den fødende bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der må være til stede.

På intensiv: Ofte er der kun plads til 1–2 nære pårørende ad gangen.

Ved isolation/smitte: Der kan være krav om mundbind, kittel og håndsprit. Personalet vejleder dig.

På hospitalet møder du mange forskellige medarbejdere — fx sygeplejersker, læger, terapeuter og assistenter. Det er ikke altid den samme person hver dag, men de arbejder sammen i et team og kender dit forløb.

Du kan altid:

• Spørge hvem der er ansvarlig for dig i dag

• Spørge efter en samtale, hvis du er i tvivl om noget

• Få hjælp til at forstå din behandling eller situation

Hvis du har et planlagt forløb, kan det være, at der er udpeget én fast kontaktperson — det vil du få at vide.

Kulturelt hensyn: Vi ved, at nogle kulturer foretrækker, at familien træffer beslutninger sammen. Derfor vil personalet gerne vide: hvem i din familie skal vi tale med, og har du givet samtykke til, at de må få information?

📌 Du bestemmer selv, hvem der må få oplysninger om din sygdom.

• Om formiddagen hjælper personalet med bad, mundpleje, tøjskift og rengøring af sengen.

• Fra kl. 09.30 foregår der stuegang — læger og sygeplejersker taler med dig om dit behandlingsforløb.

• I weekenden er der ofte færre medarbejdere, og derfor tilbydes bad ikke nødvendigvis hver dag.

📌 Du er altid velkommen til at spørge, hvis du har brug for ekstra hjælp.

Du kan forvente hjælp til:

• bad, toiletbesøg, tandbørstning, hårpleje og tøjskift

• støtte ved sårpleje, kateter, stomipleje eller lignende

Personalet ønsker at respektere dine blufærdige grænser og kulturelle behov, og du kan:

• bede om at få skærme trukket for

• bruge dit eget tøj, tørklæde eller hovedbeklædning

• spørge, om det er muligt at få hjælp af personale af samme køn

📌 Personalet vil altid forsøge at imødekomme dine ønsker, men det kan ikke garanteres, da alle medarbejdere arbejder ligeværdigt i det danske sundhedsvæsen.

Hvis du ønsker det, kan en nær pårørende hjælpe dig med fx bad eller påklædning.

Tal med personalet — det kan ofte lade sig gøre, hvis det vurderes forsvarligt og planlægges sammen.

Du vil blive støttet i at:

• komme op at sidde, gå korte ture eller bevæge dig

• bruge toilet og vaske dig selv, hvis muligt

• deltage i øvelser, som styrker kroppen

📌 Jo før du bevæger dig, jo bedre bedring — og personalet hjælper dig trygt i gang.

Som patient forventes det, at du:

• Møder op til aftaler

• Følger instruktioner og behandling

• Spørger, hvis du er i tvivl

• Giver besked, hvis du ikke kan komme

Du må altid stille spørgsmål — det er din sundhed og dit liv.

Det danske sundhedsvæsen respekterer forskellighed. Du har ret til:

• Tolkebistand, hvis du ikke forstår dansk

• At tage din familie med (med respekt for andre patienter)

• At bede om hensyn ift. mad, bøn, påklædning eller køn på personale — så vidt muligt

📌 Sig det til personalet — vi vil gerne hjælpe dig.

Fortæl altid lægen, hvis du tager naturmedicin, urter, te, kosttilskud eller medicin fra hjemlandet — også hvis du ikke tror, det er ”medicin”. Det kan påvirke din behandling.

Tag aldrig en andens medicin, og del ikke din medicin med andre.

Du vil få besked i god tid, når din udskrivelse nærmer sig. Personalet vil:

• informere dig om dato og tidspunkt

• tale med dig om, hvordan du kommer hjem

• forklare, hvad du skal gøre derhjemme

Inden du tager hjem, kan du møde forskellige fagpersoner — afhængigt af dine behov:

• Fysioterapeut → hvis du har brug for hjælp til genoptræning

• Ernæringsassistent → hvis du har særlige behov for kost og ernæring

• Hjælpemiddel-terapeut → hvis du har brug for rollator, toiletstol, el-seng osv.

• Socialrådgiver → hvis du har brug for støtte til fx bolig, økonomi eller kontakt med kommune

📌 Personalet vurderer sammen med dig, hvem der skal hjælpe dig videre — og sørger for kontakt.

Ja. Du får besked om:

• hvilken behandling du har fået

• hvad du skal være opmærksom på

• hvordan du skal tage medicin

• om du skal til kontrol eller videre behandling

📄 Det hele bliver skrevet i et epikrise-brev, som også sendes til din egen læge.

I de fleste tilfælde skal du selv tage hjem med offentlig transport, familie eller taxi. Du kan dog få gratis sygetransport, hvis:

• du ikke kan gå eller sidde op

• du har brug for hjælp undervejs

• du opfylder særlige kriterier

Tal med personalet, hvis du er i tvivl.

Hvis du har brug for støtte efter udskrivelse, hjælper vi dig videre til fx:

• hjemmesygepleje

• personlig pleje

• genoptræning

• madordning

• praktisk hjælp

Kommunen vurderer, om du kan få hjælp — og personalet sørger for, at de får besked.

Du har ret til:

• at få forklaring med tolk

• at få familie med, hvis du ønsker det

• at stille spørgsmål

Du må altid sige:

”Kan du gentage det?”

”Kan du skrive det ned til mig?”

”Må min søn/datter få det at vide?”

Sig det til personalet. Vi forstår, at det kan være svært. Måske har du brug for:

• flere forklaringer

• hjælp fra dine pårørende

• at kommunen kontaktes først

Du må gerne bede om en samtale, før du tager hjem.

Spørg om at få:

• din epikrise (udskrivningsbrev) med

• information på dit sprog

• en kopi til din familie, hvis du giver samtykke

Du kan få støtte til:

• at forstå situationen

• at tale om det, du føler

• at tage stilling til behandling eller sidste tid

• at finde støtte til børn, familie og tro

📌 Du må altid bede om en samtale med en sygeplejerske, læge, socialrådgiver eller præst — uanset din tro eller situation.

Ifølge sundhedsloven har du som patient ret til at kende din sygdom og din prognose — også når det gælder alvorlig sygdom eller uhelbredelig tilstand.

• Personalet må ikke skjule oplysninger om din sygdom for dig, medmindre du selv frabeder dig informationen

• Du har mulighed for at sige: ”Jeg ønsker ikke at kende alt — min familie må gerne få besked i stedet”

• I så fald skal du give samtykke, og det bliver dokumenteret i din journal

📌 I nogle kulturer er det normalt, at familien ønsker at beskytte patienten. Men i Danmark følger sundhedsvæsenet loven — og det er dig som patient, der bestemmer, hvad du vil vide.

Derfor er det vigtigt, at du siger det tydeligt, hvis du ønsker noget andet — så personalet kan respektere dine grænser og behov.

Personalet hjælper dig med:

• at få ro og tid til at tage afsked

• at kontakte bedemand

• at få forklaret det praktiske om transport, papirarbejde og udlevering

• at tage hensyn til din kultur og tradition

Sig til personalet, hvis der er særlige ønsker til bøn, afvaskning, klæder eller hurtig overførsel — vi gør, hvad vi kan.

Du har mulighed for at tale med en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med fx:

• sygedagpenge, pension eller barsel

• støtte i hjemmet

• kontakt til kommune, jobcenter eller boligforening

• støtte til pårørende eller børn

📌 Spørg personalet, hvis du ønsker kontakt til en socialrådgiver. De hjælper gerne.

På din afdeling findes der pjecer, film, plakater og materialer, som handler om:

• din sygdom og behandling

• praktiske forhold på afdelingen

• hvordan du forbereder dig på at komme hjem

• hvem du kan tale med, hvis du er usikker

• hvordan du tager medicin og passer på dig selv

Du har stadig ret til at få viden — og vi vil gerne hjælpe dig. Du kan:

• få det forklaret igen med tolk

• få materialet gennemgået i ro og mag

• tage en pårørende med (hvis du giver samtykke)

• få hjælp til at forstå sundhed.dk og e-Boks

• bede om skriftlig information i let sprog

• se videoer eller billeder, hvis det hjælper

📌 Spørg altid, hvis du mangler noget — personalet vil gerne støtte dig i at forstå og tage ansvar for dit eget forløb.

• Påmindelser om medicin eller møder

• Viden om din sygdom og behandling

• Kommunikation med hospital eller kommune

• Egenregistrering af symptomer eller vægt, fx ved hjerte- eller lungeproblemer

• Sundhed.dk → Se din journal, prøvesvar og epikriser

• Min Læge app → Kontakt til din egen læge

• Medicinkortet.dk → Overblik over din medicin

• MitID og e-Boks → Få beskeder fra sundhedsvæsenet

• Regionens egne apps → Nogle hospitaler har egne apps til specifikke forløb, fx kræft eller fødsel

📌 Spørg personalet, hvis du vil vide, om der findes en app, der passer til dit forløb.

Du kan klage over fx:

• fejl eller mangler i din behandling

• måden, personalet har talt til dig

• at du ikke føler dig respekteret eller inddraget

• manglende information eller misforståelser

Du har to muligheder:

1) Klage over behandlingen — fx til Styrelsen for Patientklager: https://www.stpk.dk/

2) Klage over patientrettigheder — fx hvis du ikke fik information, ikke blev hørt, eller din pårørende ikke blev inddraget.

Du kan få hjælp fra:

• Personalet på afdelingen

• En patientvejleder i Region Syddanmark → Læs mere her: https://regionsyddanmark.dk/patienter-og-parorende/patientrettigheder/patientkontoret-hjaelp-til-patienter

📌 Det er gratis at klage, og du kan få hjælp til at skrive klagen.