Palliation & begravelse
Kulturelle faktorer:
• Familiestruktur: Den tyrkiske kultur er meget familiecentreret. Det er vigtigt at inddrage familien i palliativ pleje og beslutningstagning.
• Religion: Islam er den dominerende religion i Tyrkiet. Sundhedspersonale skal være respektfulde over for religiøse overbevisninger og traditioner.
• Sprog: Mange Ældretyrkere taler ikke dansk. Sundhedspersonale skal sørge for tolkning, hvis det er nødvendigt.
Kommunikation:
• Vær åben og ærlig om patientens prognose.
• Brug et klart og forståeligt sprog.
• Vær opmærksom på nonverbale signaler.
• Giv patienten og familien tid til at stille spørgsmål.
Symptomlindring:
• Smertelindring er en topprioritet.
• Vær opmærksom på bivirkninger af medicin.
• Tilbyd komplementær og alternativ medicin, hvis patienten ønsker det.
Psykosocial støtte:
• Hjælp patienten og familien med at håndtere sorg og tab.
• Tilbyd støttegrupper og rådgivning.
• Sørg for åndelig og religiøs støtte, hvis det er nødvendigt.
Her er et par af de organisationer, der tilbyder specifik støtte til tyrkere:
• Diyanet İşleri Türk İslam Birliği: Dette er en tyrkisk muslimsk organisation, der tilbyder sorggrupper og rådgivning til tyrkiske familier.
• Tyrkisk Kulturforening i Danmark: De tilbyder støtte og rådgivning til tyrkiske familier, der har mistet en nær.
• Anadolu Kültür Merkezi: Dette er et tyrkisk kulturcenter, der tilbyder sorggrupper og rådgivning til tyrkiske familier.
Begravelse:
Tyrkiske begravelsesritualer følger overvejende islamiske traditioner, da flertallet af Tyrkiet er muslimsk. Der kan dog være regionale forskelle og variationer baseret på lokale skikke og familiens præferencer.
Generelt er de tyrkiske begravelsesritualer designet til at udtrykke respekt for den afdøde og følge islamiske forskrifter.I tyrkisk kultur, som er dybt påvirket af både islamiske traditioner og regionale skikke, kan udtryk for sorg ofte være mere åbent og højlydt. Det er ikke ualmindeligt at høre høj grad eller lamentation ved begravelsesceremonier eller sørge arrangementer, især blandt de ældre generationer eller i mere traditionelle områder. Denne åbne udvisning af sorg betragtes som en naturlig og ærlig måde at dele ens følelser og sorg over tabet.
Her er et overblik over de vigtigste skridt i en traditionel tyrkisk muslimsk begravelse:
• Renselse af kroppen:
Liget bliver omhyggeligt vasket og renset af nære familiemedlemmer eller af personer af samme køn inden for det lokale religiøse samfund. Dette er kendt som "Ghusl".
Indsvøbning i klæde:
Efter renselsen indsvøbes kroppen i hvide klæder, kendt som "Kafan". Dette symboliserer renhed og enhed foran Gud.
Bøn for den afdøde (Janazah-bønnen):
En speciel begravelsesbøn afholdes, hvor familie, venner og samfundsmedlemmer samles for at bede for den afdøde. Dette foregår typisk uden for en moské eller på en åben plads, og det er en kollektiv pligt for samfundet at deltage.
Begravelse:
Den afdøde begraves så hurtigt som muligt, oftest inden for 24 timer efter døden. I overensstemmelse med islamisk tradition kremeres kroppen ikke. Graven placeres således, at den afdødes ansigt vender mod Kabaen i Mekka.
Mindesmærker: Traditionelt er tyrkiske grave markeret med enkelhed, ofte med en flad sten eller et træskilt. Overdådige monumenter eller dekorationer er generelt ikke normen.
Sørgeperiode og mindeceremonier:
Efter begravelsen følger en sørgeperiode, hvor det er almindeligt for familien at modtage kondolencebesøg hjemme. Familie og venner kan også samles til måltider i minde om den afdøde. Tyrkiske familier kan afholde en særlig mindeceremoni, kendt som "Mevlit", hvor der reciteres vers fra Koranen, typisk 7 dage efter begravelsen, og igen 40 dage og et år efter dødsfaldet.
Velgørenhed og gode gerninger: Det er almindeligt at udføre velgørenhed (Sadaqah) og gode gerninger i den afdødes navn, da man tror, at det kan hjælpe den afdødes sjæl i det hinsides.
Selvom disse skridt udgør grundlaget for en traditionel tyrkisk begravelse, kan individuelle og familiemæssige præferencer føre til variationer i praksis. Desuden kan integrationen i forskellige kulturer påvirke, hvordan disse traditioner opretholdes blandt tyrkere, der bor uden for Tyrkiet.
Case
Hasan er en 45-årig mand fra Tyrkiet, som har boet i Danmark i et par år. Han er kommet til det endokrinologiske ambulatorium for at få foretaget en knoglescanning på grund af mistanke om knogleskørhed. Mens han venter på sin tur i venteværelset, går tiden hen mod hans bøntider. Han finder en rolig krog i rummet og begynder at bede, hvilket er en vigtig del af hans daglige religiøse praksis.
Mens Hasan beder, lægger de andre patienter i venteværelset mærke til ham og kigger nysgerrigt, hvilket gør nogle af dem ubehagelige. En sygeplejerske, der bemærker situationen, vælger at afbryde hans bøn og beder ham stoppe med at bede i venteværelset, da dette ifølge hende ikke er passende. Hasan føler sig flov og respekterer hendes besked, men han oplever også skam og føler sig misforstået.
Mulige Barrierer
1. Mangel på forståelse for religiøse behov
Hasan oplever en mangel på forståelse og accept af hans religiøse praksis, hvilket får ham til at føle sig ikke velkommen og uforstående i det danske sundhedsvæsen. Dette kan skabe mistillid og modvilje over for at søge behandling fremover.
2. Manglende privatliv
Da venteværelset ikke har et privat sted til bøn, føler Hasan sig tvunget til at bede i det åbne område. Dette kan forstyrre andre, men også give Hasan en følelse af, at han ikke kan udøve sin tro uden at skulle forklare sig.
3. Manglende kulturel kompetence hos sundhedspersonalet
Sygeplejerskens beslutning om at afbryde hans bøn uden at tilbyde et alternativ kan opfattes som mangel på forståelse for patienters forskellige behov, herunder religiøs praksis. Dette kan gøre, at Hasan føler sig mindre tryg og respekteret i behandlingssituationen.
Forslag til Sundhedspersonalet
1. Skab forståelse for patienters religiøse behov
Sundhedspersonalet kan med fordel sætte sig ind i, at bøn er en vigtig del af hverdagen for mange patienter med religiøse baggrunde. At tilbyde en venlig og forstående dialog om mulighederne for privat bøn kan skabe et trygt miljø for patienten.
2. Tilbyd alternativer og et passende sted
Sygeplejersken kunne have informeret Hasan om muligheden for at bede et andet sted i klinikken, hvor han kunne være uforstyrret. Mange hospitaler har bederum eller stille rum, der kan bruges til sådanne formål.
3. Udvis respekt og åbenhed
I stedet for at afbryde bønnen, kunne sygeplejersken have ventet og derefter forklaret situationen med empati. Dette kan skabe en følelse af respekt og imødekommenhed hos patienter som Hasan, som føler sig set og respekteret.
4. Træning i kulturel kompetence
Sundhedspersonalet kunne drage fordel af at lære mere om kulturelle og religiøse praksisser, så de er bedre rustet til at håndtere lignende situationer. Dette kan skabe en større tillid mellem patienter og personale.
Refleksion
Et lille gestus som at tilbyde et stille sted til bøn kan have stor betydning for patienter som Hasan. Ved at skabe en forstående og imødekommende atmosfære kan sundhedspersonalet hjælpe patienter med at føle sig respekteret og tryg i deres kontakt med sundhedsvæsenet. Dette kan i sidste ende fremme både patienttilfredshed og behandlingsresultater.