SyrienSyriske helligdage afspejler religiøs og kulturel mangfoldighed — fra Ramadan og Eid for det muslimske flertal, til kristne højtider for ortodokse, syrisk-katolske og melkitiske mindretal, og kulturelle fester med rødder dybt i Levantens historie. For ældre i diasporaen er højtiderne stærke holdepunkter — men kan også reaktivere savn efter familie og hjemland tabt i krigen.
Den muslimske fastemåned med faste fra solopgang til solnedgang (sawm). Eid al-Fitr afslutter Ramadan med 3 dages fest, fællesbøn (salat al-Eid), nye tøj, søde sager (maamoul, baklava) og familiebesøg. Følg islamisk månekalender — datoer skifter ca. 11 dage tidligere hvert år. For ældre med diabetes, hjertesygdom og demens skal faste vurderes individuelt med læge og imam.
Mindes Ibrahims (Abraham) lydighed mod Gud — halal-slagtning af får, ged eller okse, og deling af kødet i tre dele: familie, venner og fattige. Fejres 70 dage efter Eid al-Fitr. Tilbyd halal-måltider og familiebesøg.
Profeten Muhammeds fødselsdag — fejres med fælles bøn, recitation og søde retter. Vigtig for sufi- og folkemuslimske traditioner.
10. dag i Muharram — har forskellig betydning for sunni (faste, mindes Moses) og shia (sorg over imam Husseins død ved Karbala). Vær opmærksom hvis patienten er alawit eller shia.
Syrisk-ortodokse, græsk-ortodokse og syrisk-katolske kristne fejrer påske — ofte på en anden dato end vesterlandske kristne (julianske kalender). Stor faste op til påske, midnatsmesse, røde æg og særlige brød.
Syriske kristne fejrer jul 25. dec eller 7. jan (afhængigt af kirke). Familien samles, julemesser holdes, og særlige retter (kibbeh, mahshi) serveres.
Kristen højtid (14. sept) — bål tændes som mindes om kejserinde Helenas fund af Jesu kors.
Syriske kurdere fejrer Nowruz — forårsfest med bål, dans og familiesamlinger.
Syriens uafhængighed fra fransk mandat (1946). Kan have blandede følelser efter krigen.
