Sri LankaMental sundhed kan være tabu på tværs af de tre hovedgrupper — særligt blandt tamiler i diasporaen, hvor borgerkrigserfaringer (PTSD, tab, tortur) ofte spiller en rolle. Stigma, somatisering og frygt for at bringe skam over familien gør, at mange søger hjælp sent. Religiøse og kulturelle formidlere kan være en vigtig ressource.
Tamilske, singhalesiske og muslimske patienter kan være tilbageholdende med at tale om mentale problemer. Symptomer udtrykkes ofte somatisk — hovedpine, mavesmerter, hjertebanken, søvnløshed. Spørg blidt: ‘Hvordan sover du?’, ‘Hvordan har din krop det?’ frem for ‘Er du deprimeret?’.
Mange tamiler bærer på traumer fra borgerkrigen mellem den srilankanske stat og LTTE — bombardementer, tab af familie, internering i lejre, tortur. PTSD, kompliceret sorg og angst kan optræde mange år efter migration og forværres ved indlæggelse, sygdom eller nye tab (Somasundaram, 2010; IRCT).
Børn og børnebørn af krigsoverlevere kan udvise tegn på generationstraume — angst, tilknytningsforstyrrelser, søvnproblemer — selv uden direkte krigserfaring.
Inddrag gerne religiøse ledere (præster, munke, imamer) eller kulturelle formidlere ved patientens ønske — det kan styrke tillid og bedring. Meditation og bøn er helende ressourcer for mange.
Ved mistanke om tortur henvis til specialiserede centre (DIGNITY, OASIS, RCT). Tortursurvivors har ret til særligt udredningsforløb.
